|
Billeder
fra Maleriet * Arkiv 2012
(Tryk på billedet for at se mere)
|
|
|
|
Sep. 2012.
Helen bor på Samsø en stor del af året,
mens vinteren tilbringes i København ,hvor hun
bl.a. er kreativ sammen med tre veninder og nu var hele
kvartetten samlet til en maleseance i Maleriet.
Jeg havde ellers lagt op til et fælles tema med
farvebegrænsninger, men den ide var damerne slet
ikke med på og godt for det. Som de færdige
resltater
så tydeligt viser, så kan de godt selv finde
på emner og er glade for alle kulører.
Fine fine resultater fik de med sig hjem efter tre timer
og som altid når man er i godt selskab, tiden
bare fløj afsted. |
|
|
|
September 2012.
Erik havde i et stykke tid tænkt at det kunne
i grunden være sjovt at afprøve tuschteknikken
og her i september tog han så en rask beslutning
og kom til undervisning i Maleriet et par timer. Og
sjovt blev
det, men ikke alene det; fine resultater fik han med
sig hjem og masser af lyst til at komme i gang derhjemme.
Ja, så kan vel både elev og lære være
tilfreds og nu vil jeg glæde mig til at han kommer
forbi på et tidspunkt og viser mig hvad han efterfølgende
har fået lavet. |
|
|
|
"August
2012 kom Karlotta fra Tyskland ind i Maleriet for at
få et par timers undervisning og vi blev hurtigt
enige om et motiv fra Stauns Fjord.
Karlotta maler normalt på lærred og med
små pensler og tilsvarende strøg. Hos mig
maler eleverne på papir og med STORE pensler og
strøg og det skulle hurtigt vise sig at passe
fint til den unge dame. Hun var hurtig med penslen,
talentfuld og ikke det mindste betænkelig ved
de store pensler. Hvor var det dog et befriende og glædeligt
møde og motivvalget gjorde mig ekstra glad, jeg
er jo født lige ved Stauns Fjord, et af de smukkeste
steder på Samsø." |
|
|
|
August 2012.
I sommerferien skal man nå så meget, men
Stine fik lige tid til at male sin hund Mille, siddende
i vaskebaljen med vinduesudsigt. Stine har prøvet
at male mange gange efterhånden, det er jo lidt
nemt når det er ens farmor som har Maleriet. Jeg
håber meget hun vil bevare interessen, hun har
gode evner. |
|
|
|
August 2012.
Besøg af Hanne og Helen, som har malet hos mig
for en del år siden mens jeg havde adresse inde
i Nordby og var "Malercafeen. De to søde,
smilende og snakkesalige damer tog udgangspunkt i to
meget forskellige opstillinger og det blev en spændende
udfordring, som krævede en times undervisning
mere end planlagt, så efter 3 timer, hvor der
ikke blev talt
meget, men arbejdet koncentreret, var vi alle trætte,
men tilfredse. Gæstebogen nåede de også
at skrive i. Jeg håber meget vi ses igen. |
|
|
|
"Den sidste
dag i juli 2012 var der besøg i Maleriet af Simone
og Marianne, som havde lyst at prøve kræfter
med tusch og penne i forskellige størrelser og
samtidig få et lille indblik i den store betydning
papiret også har. Vi havde afsat to timer, men
de blev så opslugt at det endte med at blive et
tre timers kursus, hvor Simone tilmed fik afprøvet
akvarellens fine samspil med tuschen. Meget spændende
og flotte ting fik begge ud af det, så det var
let at få dem til at smile til "fotografen".
" |
|
|
|
"Juli
2012 To kække kusiner, Martine og Kaja, fra henholdsvis
Norge og England mødes på Samsø
og denne gang havde mormor arrangeret fælles maledag
i Maleriet. Det kom der to smukke ballarinaer ud af
og da begge piger selv danser, var det ikke svært
for dem at få bevægelse ind i maleriet.De
kunne med en vis stolthed signere hver deres billede
og efterfølgende skrive i den efterhånden
"overbroderede" gæstebog." |
|
|
|
"Juli
2012. Josefine kom på sit 4. malerkursus i Maleriet.
Som model havde hun medbragt sin Bamse, som først
blev foreviget med tusch og pen inden vi gik over til
det store format og akrylens dejlige farvemuligheder.
Josefine fik med vanlig sikker hånd lavet et omrids
og så gik det ellers over stok og sten, med store
pensler og mindre pensler og også med farven direkte
fra flakonen. Flot maleri og inden afsked blev der tid
til at skrive i min gæstebog for , som nævnt,
4. gang. Dejligt med tilfredse kunder." |
|
|
|
"Juli
2012 Til min store glæde, kom to søde unge
piger til Maleriet, for at male akvarel. Og sikke de
ku´ male, begge fik meget meget flotte resultater
ud af anstrengelserne. Sophie valgte landskab med halmstakke
og Sasia var frisk på at male mine frosne fasanhoveder.
Og tag ikke fejl af de bløde pensler og den megen
vand, det er benhårdt arbejde at male akvarel
og kræver stort mod og koncentration. Tak Sophie
og Sasia fordi I uden spørgsmål tog hver
en udfordring op. Hvis I bliver ved på den måde,
kan I nå meget langt med akvarelteknikken." |
|
|
|
"Familien
Petersen kom i to timer og fik påbegyndt deres
fællesmaleri. Det tager tid når fem mennesker
skal have hver deres motiv placeret og malet på
lærred, men heldigvis havde de forberedt sig godt
m.h.t. emnet. En rigtig god start blev det og to meget
hyggelige timer. Nu kan de så arbejde videre derhjemme
eller komme igen ! De skal være så hjertelig
velkommen." |
|
|
|
"Anja
ville helst male en hest og da hun selv har hest og
kender dyret så godt lykkedes det jo til fulde.Jeg
må dog sige at hvis man ikke også har en
god portion talent for at tegne og male, ja, så
kan man ikke frembringe et så smukt og stemningsfuldt
billede på to timer, men det kunne Anja. Tillykke
med det flotte resultat." |
|
|
|
JULI 2012 .
PIA kom på besøg i Maleriet sammen med
sin familie og blev straks meget optaget af mine tuschlaveringer,
vi aftalte en passende dag, hvor hun så selv kom
og det blev to dejlige timer med en hurtigt opfattende
elev, der havde evnen til at se mulighederne i tuschens
utallige muligheder. Hun har lovet at komme ind næste
gang turen går til Samsø, for at vise hvad
hun har bedrevet.Jeg glæder mig allerede. |
|
|
|
Juli 2012.
To raske fodbolddrenge, Loft og Friis kaldet, da begge
hedder Magnus, kan sagtens få tiden til at gå
i Maleriet. Loft skulle have to "striber"
får med hjem til mor og far og Friis havde en
opgave med et billede til familiens badeværelse.
Frisk ungdommeligt besøg. |
|
|
|
"JUNI
2012 Inge Lise holdt ferie på Samsø og
tog en rask beslutning om et par timers undervsining
i Maleriet. Akvarel er perfekt til landskab og hurtige
skitser, netop hvad Inge Lise holder mest af og det
blev til flere gode skitser , en masse snak om farver,
teknikker og apirvalg. Til slut var der kontrol på
penslen og mængden af farve og vand, med en smuk
akvarel som resultat." |
|
|
|
Maj 2012. For
anden gang har jeg haft besøg af Merethe, som
til daglig bor i Paris. Denne gang ville hun prøve
at anvende tusch, så vi gik først i "den
blå periode" med nogle får, senere
skiftede vi over til farven Sephia. I Paris er der langt
mellem fårene, så hun skulle lige have teknikken
på plads inden det rigtige får kom frem
på papiret ved hjælp af tusch,penne og pensel.Der
blev også tid til et smukt vinterlandskab og "Fåret"
kom i glas og ramme, som fortjent. Således sluttede
vores lille seance for denne gang. Tak for visitten. |
|
|
|
April 2012.
"Astrid har været på minikursus igen
og denne gang var det en bunden opgave i form af forskellige
frugter, to døde sangfugle,en avisside og
et blåt fad. Smukt resultat." |
|
|
|
Sidst i marts
kunne Mette endelig afse tid til at få indløst
sit gavekort på 3 timers kursus i akrylmaleri.
Mette er en dygtig og meget tålmodig akvarelmaler,
med akrylen går det ofte lidt hurtigere, men det
passede hende meget godt og hun fik placeret de rigtige
hjælpelinier til sit bølgende italienske
landskab og så gik det ellers derud af, med et
væld af grønne og gyldne farver. På
smukkeste vis bliver vi ført ind i landskabet
via den rosa vej. Måske bliver billedet en dag
omsat til en vævning, som Mette også mestrer. |
|
|
|
" En kær
"gammel" kending, Liler Meyer-Helm på
besøg i Maleriet. Det blev til nogle hyggelige
timer, hvor der både blev tid til snak og udveksling
af gode ideer udi maleriets mange muligheder. Lillers
collagemaleri består bl.a. af gl.aviser, rødbedesaft
og kaffe. Landskabsbilledet er malet med Æggetempera.
Tak for besøget, Liller, jeg tror du kom med
foråret." |
|
|
|
Januar 2012
fik en dejlig start med Astrids besøg i Maleriet.
Astrid maler meget i sin fritid og vi fik en spændende
stund sammen, hvor hun var med på mine ideer,
men så sandelig også selv havde en mening
om hvordan tingene kunne gøres. Der kom fine
resultater ud af seancen og jeg håber at se Astrid
igen en anden gang. Det er spændende at se hvordan
et ungt menneske udvikler sig udi maleriet. |
|
|
Tryk på billedet
for at se mere ! * Se også Arkiver fra Malleriet
!
|